Biografi

_MG_3755

Den dansk/norske sanger og komponist Jullie Hjetland er et nyt skud på den nordiske folkscene.

Med sine farverige kompositioner og den urkraft, der ligger i hendes personlige musikalske udtryk er hun en eftertragtet og alsidig musiker, som i mange sammenhænge farver og påvirker sine omgivelser med sin naturlige tilgang til musikken.

Jullie Hjetland er født på Sydfyn i 1981 og har sunget fra hun var helt lille.

Med en dansk mor og en norsk far og en opvækst i Sverige, Norge og Danmark mestrer hun de tre skandinaviske sprog. Derudover har hun boet i Grønland og Finland, hvilket har givet hende stor forståelse for og indsigt i den nordiske folk tradition

Jullie Hjetland kommer ikke fra et hjem med klaver men var derimod omgivet at venyler og musik af alle genrer, og det har hun bragt med sig i sin karriere, som på ingen måde er ensartet. Siden hun kom ind på Saga-akademiet i Odense i 1999, har hun skabt sig en stabil sangkarriere. Hun har givet koncerter og holdt workshops i lande som Canada, Tyskland, Estland, Italien, Ukraine, Rusland og Letland samt de skandinaviske lande, Island og Færøerne.

Desuden har hun med støtte fra Nordisk Kulturfond sammen med sine søstre Oda og Vilde Hjetland været kreativ leder af Kvamsøy Veka 2010 med workshop holdt af komponisten Maja Ratkje og skulptøren Geir S. Hjetland og med deltagelse af 12 unge kunstnere og musikere.

Jullie Hjetland modtog i 2009 Danish Music Award Folk som Årets Danske Vokalist for sin medvirken på pladen KRYSS.

Nomineret til Odense Live Talent 2010.

Har en bachelor i folkemusik fra Carl Nielsen Akademiet i Odense (Syddansk Musikkonservatorie og Skuespillerskole) og fik i 2008 via studier i Stockholm (Kungliga Musikhögskolan, Helsinki (Sebelius Akademi), Odense og Bergen en master i Nordisk Folkemusik fra Ole Bull akademiet på Voss under Bergen Universitet.

Jullie Hjetland har de sidste par år været meget aktiv, dels på den europæiske folkscene, men også inden for elektronisk musik, jazz, filmmusik, danseforestillinger-kontaktimprovisation og performance art støder man på hendes navn. Hun har arbejdet med musikere som Pierre Dørge, Irene Becker, Marylin Mazur, Rumpistol, Eyvind Gulbrandsen, Mikkel Lentz, Jens Ulvsand, Hans Mydtskov, Nikolaj Busk, Elena Setien, Hal Parfitt-Murray, Frederik Vedersø, Henrik Marstal, Ale Carr, Torben Bjørnskov og Pojken Flensborg.

Jullie Hjetland spiller følgende instrumenter:

Autoharpe, ukulele, obukano, Boss loopstation (RC-50), darabukka, Line 6 DL4, Logic pro 9, Sibelius 5, piano og keyboard.

Aktive bands:

Jullie Hjetland solo – Folk/Jazz/Impro/Elektronika

Nordens Tone – Jazz (udgivelse 2010 og 2013)

Ulvsand & Hjetland – Folkemusik (udgivelse 2013)

Karl Seglem Band – Jazz (udgivelse 2014)

Lyd-Lobby – Elektronika

Becker-Haastrup-Hjetland – Jazz/Folk

Bands Jullie Hjetland er feat. i:

Superfly – Jazz

Basco – Folkemusik

Rod Sinclair Band – Folkemusik (udgivelse 2013)

Hal & Nikolaj – Jazz/Folk

Oui Mari – Jazz/Pop

Efteruddannelse/kurser:

Boost Sydfyn – 2012/2013/2014

Ta’ Plats 2012/2013

Music2Business – 2013/2014

Danish Roots Groving in the World 2012/2013